Finance Manager med reference til CEO
Skal du være leder for det effektive finance-team i danmarks mest veldrevne eCommerce virksomhed?
Hvem er vi:
Firtal udgøres af et ungt og ambitiøst team, som opererer fra et dejligt kontor i Lystrup. Vores arbejdsmiljø kan karakteriseres som livligt og uformelt, og vi sætter en ære i at blive bedre til det vi gør - hver dag!
Med det mindset har vi gennem 18 år skabt store resultater for vores webshops; Helsebixen, Jala-Helsekost, Well og Made4men.
Lysten til at lære er drivkraften i vores organisation, hvilket betyder, hvis du har idéerne og evnen til at eksekvere, så får du ansvaret. På den måde sikrer vi, at vi som organisation ikke står stille i et foranderligt marked.
Vi er pionerer indenfor vores felt og stræber konstant efter, at vi fortsat skal være det. Måden, hvorpå vi løser denne udfordring, er ved hårdt arbejde, samtidig med at vi har det sjovt med hinanden.
Firtal er en af landets største eCommerce virksomheder, og blev i 2018 en del af den børsnoterede Matas-koncern. Vi er 120 medarbejdere, hvoraf kontoret udgør ca. halvdelen og den resterende del er beskæftiget på vores lager.
Om stillingen:
Til stillingen som Finance Manager søger vi en systematisk og målrettet person, der vil være med til at udbygge og præge funktionen i Firtal, samt vejlede og guide vores finance team. Du vil derudover have en stor kontaktflade med resten af organisationen i løsningen af dine opgaver.
Helt konkret byder dine kommende arbejdsopgaver på:
● Finansiel sparring med CEO, som du er i direkte reference til.
● Ledelse af vores finance team på tre personer, udover dig selv.
● Udarbejdelse af måneds- og årsrapporter.
● Controlling af performance og tal på tværs af forretningen.
● Finansiel analyse og modellering.
● Budgettering og forecasting samt opbygning og tilpasninger af modelleringsmodeller.
● Validering af data.
● Effektivisering af interne processer.
● Lønansvar.
For at lykkedes i stillingen, er det vigtigt, at:
● Du er klar til at tage ledelsesansvaret for vores finance team.
● Din personlige og faglige ild tændes ved at arbejde med økonomistyring - du skal med andre ord brænde for månedlige rapporteringer og at skabe performance gennem rapportering og opfølgning.
● Du stortrives med “frihed under ansvar”, hvorfor du er god til at prioritere dine opgaver og dit teams opgaver og aflevere gennemarbejdede løsninger.
● Du er en ansvarlig og analyserende problemløser.
● Du har en disciplineret, metodisk og optimerende tilgang til din opgaveløsning.
● Du har sans for at arbejde selvstændigt og handle på egne samt andres idéer.
● Du tager imod ansvar med kyshånd og synes, at det er fedt at være en del af en uformel organisation i konstant forandring, der tør uddelegere og vise medarbejderne tillid.
● Du har en baggrund inden for økonomi eller revision.
● Du har kendskab til Business Central 365 - eller kunne tænke dig at få det.
● Du er ikke IT-forskrækket og synes ord som automation og AI er sexede.
Din første dag hos Firtal:
Når du træder ind ad døren hos Firtal møder du fantastiske kollegaer, som glæder sig til at tage imod dig. Vi går meget op i at skabe og vedligeholde en kultur, hvor hver enkelt medarbejder trives, udvikles og får mulighed for maksimal læring. Vi arbejder professionelt sammen, men sætter også stor pris på festlige, sociale og sjove aktiviteter, som vi arrangerer i fællesskab.
Praktisk information:
Tiltrædelse: Hurtigst muligt. Vi venter dog gerne på den rette!
Ansøgningsfrist: Løbende
Send os ansøgning og CV (inkludér vellignende billede)
Emnefelt: Finance Manager
- Afdeling
- Finance
- Lokationer
- 8200, Aarhus
8200, Aarhus
Firtal-kulturen
Vi har mod til at være anderledes, vi elsker at hjælpe hinanden, og vi stræber efter at give vores kunder den bedste online købsoplevelse - alt imens vi har det sjovt.
Om Firtal
Firtal er et digitalt retail powerhouse og førende inden for eCommerce.
Firtal driver en række webshops, som blandt andet tæller Helsebixen.dk, made4men.dk og well.dk. Her forhandler vi helseprodukter og skønhedsprodukter til både mænd og kvinder. Firtal er én stor familie og i 2018 blev vi en sammenbragt en af slagsen, da vi blev en del af Matas koncernen.
Firtal udgøres af et ungt og ambitiøst team, som opererer fra et dejligt kontor i Lystrup ved Aarhus.
Finance Manager med reference til CEO
Indlæser ansøgningsskema